INFLUENZA- CORONA- OG PNEUMOKOKVACCINATION;
Der er ikke planlagt yderligere dage til vaccination mod corona, influenza og lungebetændelser for nuværende.
———————————————————————————————
Den 1. oktober 2022 starter efterårets vaccinationer for de fleste. Vi vaccinerer mod Influenza- Corona- og pneumokokker(=lungebetændelse).
Vi vaccinerer kun med Pfizers variantopdaterede vaccine mod Corona. Man kan få Modernas i Regionens Vaccinationscentre. Hvis man tidligere har fået Moderna og ønsker Pfizer, så er det ok.
OBS at Pneumokokvaccinen kun skal gives hver 6. år, så hvis du har fået den indenfor de sidste 6 år er du stadig dækket.
Hvem kan så få vaccinerne?
COVID
ALLE over 50 år samt hvis du er <50 og omfattet af nedenstående;
- Kronisk lungesygdom eller påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- Hjerte- og karsygdom (undtaget velreguleret forhøjet blodtryk)
- Diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
- Medfødt eller erhvervet immundefekt, inkl. organ- eller stamcelletransplantation
- Kronisk nyre- eller leversygdom
- Andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Svær overvægt (BMI over 35)
- I behandling for kræftsygdom
- Svære mave-tarm-lidelser med påvirket almentilstand og betydelig nedsat ernæringstilstand
- Alvorlige neurologiske sygdomme
- Alvorlige reumatologiske sygdomme
- Svær psykisk sygdom og /eller svært misbrug
- Downs syndrom
- Gravide (uanset trimester)
Derudover anbefales personer, der bor i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, også vaccination mod covid-19
SUNDHEDSPERSONALE er også inkluderet, men kun hvis man yder direkte pleje og/eller behandling af patienter.
INFLUENZA
Følgende borgere er omfattet af tilbuddet om gratis influenzavaccination hvert år fra den 1. oktober til 15. januar:
- Alle personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2023
- Personer, der lever med kroniske sygdomme som:
– Kronisk lungesygdom
– Hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
– Diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
– Medfødt eller erhvervet immundefekt
– Påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
– Kronisk lever- og nyresvigt
– Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Svær overvægtig (BMI over 35)
- Førtidspensionister
- Immunsupprimerede og deres husstandskontakter efter lægelig vurdering
- Børn på 2 år til og med 6 år
- Gravide i 2. og 3. trimester
- Personale i sundheds- og plejesektoren, der har tæt kontakt med personer i øget risiko for alvorligt forløb med influenza i forbindelse med opgaver inden for pleje, omsorg og behandling
- Børn og voksne med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
- Husstandskontakter til børn i øget risiko
PNEUMOKOKKER = lungebetændelse
- Alle personer, der er fyldt 65 år senest den 15. januar 2023
- Beboere på plejehjem, nogle plejeboligbebyggelser og nogle botilbud
- Personer, som har en kronisk lidelse, herunder:
- manglende eller dysfunktion af milten
- påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- medfødt eller erhvervet immundefekt
- liquorlækage
- tidligere invasiv pneumokoksygdom
- Cochlear implantation
- udført stamcelletransplantation
- udført organtransplantation
- diabetes mellitus
- kronisk hjertesygdom
- kronisk lungesygdom
- kronisk nyresygdom
- kronisk leversygdom
- Personer under 18 år med:
- cyanotiske hjertesygdomme
- hjerteinsufficiens
- palliativ operation for hjertesygdom
- hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
- kronisk lungelidelse (f.eks. cystisk fibrose)
- hypodynamisk respirationsinsufficiens
- nefrotisk syndrom
- immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID
- Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor vedkommende ifølge lægens vurdering er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom
- Svejsere
Pneumokokvaccinen løber frem til 31. december 2022!
Nogle enkelte patienter vil blive anbefalet at få 2 vacciner mod lungebetændelse, hvis de er helt særligt udsatte.
I så fald er den 2. vaccine ikke gratis. Man får dog tilskud hvis man fx har KOL og har under 40% lungekapacitet. Ligeledes kan man i en del situationer få tilskud, hvis man har nedsat immunforsvar.
Vaccinen skal bestilles på forhånd og afhentes på apoteket (medmindre kun skal have 1 vaccine)
Hvis man ønsker pneumokokvaccine og ikke tilhører ovennævnte grupper, kan man få denne for 300,- kr.
Kighostevaccination til gravide
Gravide får tilbud om at blive vaccineret mod kighoste. Ved dette dannes også antistoffer som via modermælken overføres til spædbarnet og dermed indirekte giver en god beskyttelse mod kighoste for den nye baby. Kighoste er er farligst for helt små børn og en ikke helt sjældent forekommende sygdom.
Der er tilbud om denne vaccine frem til 31. december 2022 for gravide. Den gives i 3. trimester – altså sidste del af graviditeten. Det er ved 2. undersøgelse (ca uge 25), men kan også gives ved 3. undersøgelse (uge32) hvis man har behov for betænkningstid.