Selvbetjening
Opret ny bruger
Er du ny patient anbefaler vi at du opretter dig elektronisk på vores hjemmeside;
Tryk på “SELVBETJENING” her ovenover. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal
Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen.
Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende en pinkode og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.
Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.
Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
Vigtig Information
REGLER VED FORNYELSE AF RECEPTER PÅ VANEDANNENDE MEDICIN;
CORONA har gjort at vi fornyer recepter per telefon, men man skal booke tid til at blive ringet op af vores sygeplejerske som går medicineringen igennem sammen med dig og tjekker at alt stemmer
Per 15. maj 2019 har vi ændret vores procedurer for at udskrive vanedannende medicin. Baggrunden er Sundhedsstyrelsen og embedslægerne der har øget fokus på ordinationen af vanedannende medicin.
Det er blevet indskærpet at udskrivelse af denne type medicin udelukkende kan ske ved fremmøde. Derfor er det ikke længere muligt at få udskrevet disse lægemidler elektronisk eller per telefon.
Det gælder sovepiller(fx imovane, stilnoct mm), stærke smertestillende (morfin, oxycontin, oxynorm, tramadol, dolol, nobligan, doltard, palexia, kodein mm), beroligende(fx oxabenz, oxazepam, stesolid, hexalid mm) og ADHD medicin(ritalin, strattera mm)
Der er fremmøde uden tidsbestilling til dette på følgende tidspunkter;
Man-, Tirs- og Onsdag mellem 14.30-15.15
Torsdag 8.00-8.45
Ud over fremmødet til fornyelse af recepter, så skal alle brugere af ovennævnte have en årskontrol hos læge, hvor der tages stilling til videre brug, forsøg på nedtrapning mv.
Vi er enige med Sundhedsstyrelsen i at det er et godt projekt, der er sandsynligvis en del som godt kan trappes ud af disse typer medicin. Megen forskning viser at man faktisk ikke får flere smerter ved at blive trappet ud af stærkt smertestillende medicin, men til gengæld kan slippe for bivirkninger til medicinen.
Man må IKKE køre bil på hurtigt-virkende morfin- eller morfinlignende præparater som fx oxynorm, tramadol, dolol, kodein mm. eller benzodiazepiner(beroligende). Der findes grænser for hvornår man må køre bil på depotpræparaterne.
Kontakt:
Grønlandsvej 1, 3. sal, lej. 2
8700 Horsens
Tlf. 75 61 33 00
Telefonen lukker kl 12.00.
Lægernes telefontid; 9.15-9.45 hver dag.
Nødtelefon:
Mellem 12-16, så svarer vi på 20810820, hvilket er vores nødnummer.
Så ring kun, såfremt der er tale om absolut nødvendig kontakt som ikke kan vente.
Vagtlæge:
Efter klokken 16.00
Samt i weekenden og helligdage
kontaktes Vagtlægen
Tlf. 70 11 31 31